Search
  • Niklas Hall

Uopfordret ansøgning: Hvorfor ansætte en algoritme i din indkøbsafdeling?

Updated: Jan 2


I virksomheden Acumex har vi udviklet det, vi kalder for en ’rationel assistent’. Det er en algoritme, og den kan udføre et umenneskeligt godt stykke arbejde i en indkøbsafdeling. Problemet er bare, at den ikke selv kan ansøge om et job. Den ved nemlig hverken, hvordan man netværker, skriver ansøgninger eller går til jobsamtaler. Derfor prøver jeg at hjælpe den.

Jeg vil gerne starte med at præsentere fem kvaliteter, vores algoritme besidder:


  1. Den kan overskue og håndtere store mængder af data, og hvorfor er det så vigtigt i en indkøbsafdeling? Det er det, fordi antallet af varelinjer i nogle virksomheder rammer flere tusinder og for længst har overgået den menneskelige fatteevne. Disse datamængder kan algoritmen til gengæld overskue og forhandle ud fra.

  2. Den er ekstremt lærenem, og den lærer af både kollegaerne i indkøbsafdelingen og af modparten – dem der leverer varer til indkøbsafdelingen.

  3. Den er tilpasningsdygtig, hvis der f. eks. opstår akut mangel på en varer, tilpasser algoritmen sig straks de specifikke behov til sin indkøbsstrategi og sørger for, at det bedst mulige resultat opnås.

  4. Den er en teamplayer, den deler sine indsigter med kollegaerne i indkøbsafdelingen og sørger for, at der er styr på de enkelte varer, så der hverken købes for lidt eller for meget af en bestemt vare.

  5. Den er loyal, den forlader ikke indkøbsafdelingen eller beder om mere i løn, selvom den bliver dygtigere og dygtigere. Og så sikrer den, at de løbende erfaringer og indsigter forbliver i afdelingen, selvom vigtige medarbejdere forlader indkøbsafdelingen.


Jeg kunne selvfølgelig også nævne, at dens beslutninger ikke præges af personlige relationer, eller at den arbejder 24/7, aldrig holder ferie og endnu har sin første sygdomsdag til gode, men jeg vil jo heller ikke nævne alle guldkornene før jobsamtalen.


Er din indkøbsafdeling det rette sted? Algoritmen er specialiseret i at forhandle og arbejde med store mængder data – helst så hyppigt som muligt, for så lærer den hurtigere. Og det er altså ikke fordi, algoritmen er snobbet, når det kommer til arbejdsplads, men for at være i stand til at udfolde sit potentiale, har den en række kendetegn, den leder efter i indkøbsafdelingen hos sin kommende arbejdsgiver.


  • Der handles typisk med standardvarer – varerne er stort set ens ligegyldigt, hvilken leverandør, der vælges.

  • Der forhandles varer med en hyppig frekvens – gerne månedligt eller mere.

  • Der er minimum 100 varer i varelinjen, men jo flere jo bedre.

  • Der forhandles på mere end pris – f. eks. leveringstidspunkt af varerne.


Endelig skal du være forberedt på, at der på lige fod med andre nyansatte, vil være en indkøringsperiode. I starten vil algoritmen foreslå handler, hvor du sikkert tænker:


- Hold da op! Du er da vist ny…


I starten skal algoritmen nemlig oplæres, men den lærer hurtigt og snart er det ikke dig, der hjælper den, men den der hjælper dig.


Jeg ser frem til at uddybe ovenstående ved en samtale – her eller på LinkedIn


De bedste hilsner

Algoritmen

78 views

CONTACT

Email: info@acumex.net

Phone: (+45) 5383 3125

VAT: DK40018883

IBAN: DK9250240001492284

SOCIAL

  • Instagram
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Facebook

© 2019 by Acumex Services ApS | Peder Lykkes Vej 53, 1TV | DK-2300 Copenhagen S | Denmark